Sundfys.dk

 


  Strukturel Integration...få balancen tilbage i kroppen.  
 

Behandlinger med strukturel integration løsner bindevævet/fascier og man arbejder med at bryde kroppens uheldige vaner der fastholder og forværrer ømhed og smerter i kroppen. Der indarbejdes nye gunstige bevægelsesmønstre og der arbejdes med at øge kropsbevidstheden. Bindevævet løber som lange elastikker fra hoved til tå i forskellige baner omkring hele kroppen og omslutter vores muskler og beskytter vores nerver og organer og er derfor en vigtig del af bevægeapparatet.

Nyere forskning viser, at bindevævet har langt større betydning for smerter, stivhed, nedsat bevægelighed osv. end tidligere antaget. Derfor er det ikke altid nok kun at frigøre de muskulære ubalancer, det er også nødvendigt at frigøre bindevævet for at opnå balance i kroppen.

Er bindevævet blevet for stramt, som følge af uheld /traumer, ensformigt arbejde/træning eller et smerteforløb, har musklerne dårlige betingelser for at arbejde og smerter i bevægeapparatet kan opleves. Løsnes bindevævet får musklerne bedre betingelser for at arbejde og smerterne ophører eller reduceres markant. Man bliver mere afspændt og får en meget større bevægelsesfrihed og man kan indarbejde en bedre kropsholdning.

Strukturel integrations behandlinger har følgende virkning:
- forandre effektivt kroppens struktur og giver bedre kropsholdning
- kan reducere kroniske/akutte smerter og stress i kroppen.
- giver ofte mere energi og overskud, da gamle mønstre slipper.
- forbedre bevægelsesmønsteret
- forbedre præstationer i sport
- øger kropsbevidstheden


Jeg har gode resultater med at kombinere strukturel integration med senetensbehandling, da de supplerer hinanden rigtig fint, ligesom øvelser fra FysioFlow og S-formstræning ofte kan optimere et behandlingsforløb.